Supervision til lærere
Lærere formidler viden og dannelse, og udvikler fremtidens demokratiske borgere.
Arbejdet består i at bruge sine faglige metoder og viden til gavn for eleverne, og opgaverne løses i relationer til eleverne.
I hverdagens mange og hurtigt skiftende krav, kan der nemt opstå ”støj” i relationen og det vil påvirke kvaliteten af arbejdet og slide på relationen, og dermed på lærernes professionelle virke og kvaliteten af arbejdet.
Da formidlingen går gennem relationer, er den følelsesmæssige tilstand hos både lærer og elev, en del af det professionelle arbejde.
Når lærere bliver presset af de ydre rammer, de politiske krav, forældre, inklusion mm. er der ikke overskud til at opretholde det følelsesmæssige overskud og der opstår, stress, opgivenhed og omsorgstræthed.
Vi vil vove at påstå, at kvaliteten af vores arbejde er lig med vores følelsesmæssige tilstand, så når
rammerne ikke tillader automatisk genopladning, kan supervision hjælpe til at mentalisere over sin praksis og fagprofessionelle rolle.
Der er brug for at erkende at, mennesker ikke er ens, og tvivl overvejelser af etiske og faglige karakter, er med til at øge kvaliteten i arbejdet fremfor ”vi plejer kultur ”og skråsikkerhed.
Når vi samles i et supervisionsfelt er det på en intention om ”at vi bliver klogere i fællesskab” og at ingen bliver efterladt alene med udfordringerne.