Hvilken leder vil du gerne være?

At være leder kan både være mellemleder i det offentlig, teamleder for 3 medarbejder eller øverste leder i en stor virksomhed.

At være leder indebærer at befinde sig midt i komplekse udfordringer, konstante ændringer, menneskelige relationer og ofte en masse bøvl.

Lederen skal håndtere opgaver, udfordringer, og medarbejdere konstruktivt og personligt.

Det er oftest meget ensomt og slidsomt at befinde sig i lederfeltet og det hektiske tempo kommer til at gøre det svært at se sin egen rolle i de komplekse sammenhænge man indgår i og dermed få overskud og ideer til hvordan opgaverne kunne anskues fra en anden vinkel.

Du befinder dig meget ofte i dilemmaer, der kræves løst, Men dilemmaer kan ikke løses, de skal håndteres og dette kræver, at du er bevidst om og trygt hviler i dine værdier, således at du intuitivt kan komme med rolige bud på dilemmaerne.

Som leder er det din opgave at bevare overblikket. Du har det overordnet ansvar for organisationen, udviklingen, arbejdsmiljøet, medarbejderen og dig selv og din adfærd. Du skal tænke og handle stratetisk, skabe trivsel for samtlige medarbejdere og turde gå foran som et energifyldt positivt forbillede.

Lige netop her kan SUPERVISION tilbydes som et refleksivt frirum, hvor du igen og igen kan komme i kontakt med dine værdier og dermed kan sætte den retning du som leder ønsker. Det er et frirum hvor du kan genbesøge din værdier og bruge dem til at skabe overblik over det du ved, kan og vil. Når du hviler trygt i dine værdier og bevarer overblikket, bliver det lettere intuitivt at træffe de rette beslutninger, i et ofte opskruet arbejdsliv.

I supervisionen bliver du styrket i at holde fast i dig selv, både personligt og professionelt, således at du oplever at have dig selv med i de beslutninger der tages for organisationen og medarbejderne